I løbet af en normal dag vil det parasympatiske og sympatiske nervesystem svinge lidt op og ned.
Man kommer lidt op på mærkerne og falder ned igen mange gange. Sådan skal det være. Uden det sympatiske nervesystem var man næppe kommet op om morgenen eller sluppet levende gennem trafikken. Så det sympatiske nervesystem er ikke af det onde. Det afgørende er, at det sympatiske
også lukker ned og lader det parasympatiske nervesystem tage over indimellem.
Og det er her, problemet kan opstå.
Hos mange er det sympatiske nervesystem for dominerende og sætter os i et konstant forhøjet alarmberedskab, som man også kalder stress, når det bliver kronisk. Kroppen tror, den skal holde øje med mulige farer. Det betyder blandt andet, at vores tanker automatisk kredser om, hvorvidt der er noget, vi har glemt, eller om vi har gjort noget forkert. Vi giver os selv flere bekymringer.
Nervesystemet er på vagt. Det er også derfor, det kan være svært at falde til ro og i søvn om aftenen, hvis det sympatiske nervesystem er aktivt.
Herunder kan du teste dig selv.
STRESSTESTEN:
Kan du genkende mindst 3 af de 10 helbredsproblemer på herunder, er det typisk et tegn på, at du har et øget alarmberedskab i kroppen.
· En følelse af at haste fra opgave til opgave
· Besvær med at falde i søvn eller vågner i løbet af natten/urolig søvn
· En følelse af ængstelse eller tankemylder – svært ved at lade være med at bekymre dig om ting, som er uden for din kontrol
· Mere irritabel eller kortere lunte end normalt
· Mave-/tarmproblemer
· Mere glemsom
· Hukommelsesproblemer eller manglende fokus
· Manglende lyst til sex
· Uro eller smerter i kroppen
· Mere træt end normalt
(Kilde:
Bodyfulness - din vej tilbage i kroppen)
