Om Bodyfulness

Essensen i bodyfulness er at komme fra hovedet og ned i kroppen.


Bodyfulness bygger på et solidt fagligt fundament med rødder i yoga, kropsterapi, åndedrætsterapi, bioenergetiske øvelser og mindfulness.
Metoden er beskrevet i bogen Bodyfulness – din vej tilbage i kroppen.
En Bodyfulness-praksis kan minde om en rolig og nærværende yogatime. Derudover arbejder vi med åndedrættet, kroppens impulser og en friere form for bevægelse, hvor du ikke skal præstere – men lytte.
Når kroppen får lov at komme mere med, opstår der ofte en oplevelse af større livfuldhed, ro og kontakt indefra.
Bodyfulness – kropsterapi i bevægelse
Måske dyrker du allerede yoga, men længes efter en praksis, der går dybere – hvor tempoet sænkes, og opmærksomheden vendes indefter.
Måske mærker du et behov for at give kroppen mere plads og lade dens egen visdom få en tydeligere stemme.
Eller måske mediterer du, men oplever, at det kan være svært at sidde stille – eller at du mister kontakten til det, der bevæger sig i dig.
Bodyfulness er for dig, der ønsker en mere levende, kropslig og sansende tilgang – hvor du ikke skal finde svarene med hovedet, men opdage dem gennem kroppen.

Hvorfor Bodyfulness?

Nøglen til at få bugt med lidelser som stress, manglende energi og overskud, uro i kroppen eller kroniske smerter kan ligge lige for: At få din opmærksomhed ned i kroppen.

At mærke dig selv.

Når du er til stede i din krop, er der ikke fortid, ej heller fremtid. Der findes kun et nu i kroppen. Det betyder dermed også, at du slipper bekymringer. Du får mere ro i kroppen og en oplevelse af indre balance.

Bodyfulness hjælper mod rastløshed og uro i kroppen
Mange af os lever udelukkende i tankerne. Og har måske gjort det i årevis. Det betyder, at vi havner i en tilstand af rastløshed og uro i kroppen. Vi mangler overskud i hverdagen.

Bodyfulness er opbygget med det hovedformål at vende tilbage til kroppen. Eller at blive endnu mere nærværende i kroppen. Når du dyrker Bodyfulness vil du typisk få mere overskud i hverdagen, og du vil blandt andet også få direkte hjælp til søvnproblemer.

Læs mere om bodyfulness ...

"Bodyfulness - din vej tilbage i kroppen"  udkom i efteråret 2021. Den er skrevet af Karina Helsted Moe. 
JA TAK, DEN VIL JEG GERNE HAVE
Bogen Bodyfulness i sanden
crossmenu