Kun en times kørsel fra København ... og alligevel så meget fantastisk natur

Længes du efter at mærke kroppen, skrue ned for tempoet og synke ind i nærvær, ro og fordybelse?
På dette weekendretreat arbejder vi med kroppen og nervesystemet. Gennem praksisserne hjælper vi kroppen til at slippe spændinger og åbne for ny energi, livfuldhed og kontakt til os selv.
Dyssekilde Yogacenter, v. Hundested: 26.-28. juni & 24.-26. juli 2026
TILMELDING 26.-28. JUNITILMELDING 24.-26. JULI

Giv dig selv en weekend med ro, nærvær og fordybelse

Træningen foregår så vidt muligt i yogacenterets store have under trækronerne med duftende blomster og en lille sø - og med udsigt til marker med får og heste. 
Bodyfulness er en særlig metode, der hjælper nervesystemet med at falde til ro, så kroppen igen kan slippe spændinger og komme i balance.

Fakta om weekend-retreats på Dyssekilde Yogacenter

Kommende retreats: 26.-28. juni & 24.-26. juli 2026
Ankomst og afgang: fredag kl 16.00 - søndag kl 16.30
Pension: 2 måltider dagligt. Økologisk og vegetarisk.
Overnatning: På yogacenteret, telt eller i nærmiljøet
Holdstørrelse: 10 deltagere
Underviser: Karina Helsted Moe 
Program: Bodyfulness, samtaler med kroppen, smuk natur, tilsat veltilberedt økologisk/vegetarisk mad. Se detaljer længere nede.
Beliggenhed: Dyssekilde Yogacenter ligger på Røjlegården v. Torup i Nordsjælland. 

Mærk dig selv på en ny måde

Essensen i bodyfulness er at komme fra hovedet og ned i kroppen.
En typisk Bodyfulness-praksis minder om en klassisk yogatime. Men i Bodyfulness har vi et særligt fokus på nervesystemet, og hvordan kroppen helt naturligt kan ryste af sig og åbne til ny energi og resourser. 

meditation på strand

Det siger deltagerne 

  • Camilla Aggersbjerg
    "Det hele er gået op i en højere enhed på dette retreat. Arbejdet med åndedrættet i forening med yoga. Intensiteten, nærværet, rummeligheden og omsorgen. Det har været magisk for mig at være med. Noget at det bedste, jeg har gjort i mit liv. TAK."
    Camilla Aggersbjerg
    Præst og psykoterapeut
  • Anne Katrine Holm
    "Bodyfullness-weekenden med Karina var berigende. Det gik bare op i en højere enhed med åbnende og energigivende yoga (både i stilhed og til musik) i smukke omgivelser og en støttende og inkluderende stemning. Karina var til stede både som en meget erfaren og dygtig underviser og som menneske med humor og åbenhed. Det gjorde mig tryg og var både udviklende og sjovt."
    Anne Katrine Holm
    Psykolog
  • Cecilie
    "Karinas undervisning er ganske særlig. Jeg elsker den lette, legende, uperfekte tilgang – der holder et trygt  rum, hvor jeg kan slippe mig selv fri. Karinas intuitive stil kombineret med forløsende ord og smuk musik forener min krop og sjæl og giver mig lyst til at blive på måtten for altid.”
    Cecilie Loulou Simonsen
    Grafiker og fotograf
  • Bettina Østrand
    ”Det har været perfekt. Jeg har fået ro og fred ind i mit inderste nervesystem. Men jeg har også mærket glæde, boblende grin og sjov. Jeg kan ikke finde på noget, der skulle være anderledes. Karina er fantastisk dygtig og 100% til stede med kærlig guiding og nærvær, som giver så meget tryghed.”
    Bettina Østrand
    Psykoterapeut og yogalærer
  • Anette Kjærgaard
    "Bodyfulness skal opleves. Det er en skøn kombination af åndedræt og bevægelse, som forløser stagnerede følelser og energi, åbner op til dybere indre kontakt, mere livfuldhed og glæde.
    Jeg får åbnet til et tættere og kærligere samliv med min krop, og det føles virkelig dejligt."
    Anette Kjærgaard
    Journalist, coach og mentor
Karina med solbriller i panden

Din underviser

Jeg hedder Karina Helsted Moe.
Jeg er fysioterapeut, psykoterapeut MPF*, åndedrætsterapeut (Transformational Breath®) og yogalærer (RYT 500). Derudover har jeg videreuddannet mig inden for Internal Family Systems (IFS) og at få det ubevidste i tale gennem symbol/drømmearbejde.
Gennem mere end 25 år har jeg arbejdet med kroppen, som vej til større nærvær, følelsesmæssig kontakt og indre balance.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at mærke sig selv mere ærligt og nænsomt — og finde hjem i kroppen igen. Det lyder måske enkelt, men for mange af os er kontakten til kroppen blevet svag i et liv med højt tempo, stress og konstant aktivitet.


Din investering?

Pris: 4.100 kr.
Prisen er for tre dages workshop inkl. mad og undervisning. Du kan overnatte gratis i yogasal eller i telt på gården. Alternativt sørger du selv for overnatning. (se nederst)
TILMELDING 26.-28. JUNITILMELDING 24.-26. JULI
Dyssekilde Yogacenter set fra gavlen

Program

Fredag:
16.00-18.00
 – Velkomst, bodyfulness 
18.15-19.15
 – Aftensmad
19.30-20.00
 – Meditation
Lørdag
8.00-10.00
 – Bodyfulness 
10.30-11.30
 – Brunch i stilhed
11.30-13.30
 – Stilhed og opgave i naturen. Mulighed for at gå til vandet.
13.30-15.30
 – Bodyfulness 
16.00-17.00
 – Varm mad og tid til spørgsmål
18.30-19.30
 – Meditation, ofte ved stranden
Søndag
08.00-10.00
 – Bodyfulness 
10.30-11.30
 – Brunch
11.30-13.30
 – Stilhed og opgave i naturen. Mulighed for at slappe eller gå til vandet.
13.30-15.30
 – Bodyfulness 
16.00-17.00
 – Mad 

En typisk Bodyfulness-praksis

Åndedrætsøvelser
Yogaflow og hathastræk (fokus på åndedræt)
Afspænding
Nærværsmeditation
(Flow-yoga/hatha-stræk udgør mindst halvdelen af en Bodyfulness-praksis.)

Ofte tilsættes en eller flere af følgende:
Rysteøvelser og pulserende bindevævsstræk – understøtter nervesystemet med at frigøre dybereliggende spændinger i kroppen.
Intuitiv bevægelse – giver adgang til større livfuldhed og glæde.
Fantasirejser (herunder indre barn-rejse) – henter ressourcer frem fra det ubevidste.
Sang

Tilmeld dig nu, 

der er ofte rift om pladserne ...
Jeg skal med d. 26.-28. JUNIJeg skal med d. 24.-26. JULI
Dyssekilde Yogacenter set fra gavlen
Masser af overnatningsmuligheder på Røjlegården eller i nærområdet 
Du kan bo gratis i yogasalen eller i telt. Du medbringer selv sengetøj/liggeunderlag. Adgang til toilet og bad. Og skriv hvis du vil låne et telt. 
Du kan også få egen lejlighed eller skurvogn på yogacenteret (Røjlegården): kontakte Lillian på tlf. 20 36 56 19
Er du i tvivl om noget, ringer du til Karina på tlf.: 25 48 11 95

crossmenu