fbpx

Jeg øver mig i at være vred 😤

Når man stiller sig op foran mange mennesker, skal man helst virke lidt tjekket. Bare lidt.
Det bliver så ikke i dag 🙈

Kort sagt, er jeg ikke god til at eje min vrede.
Indtil for nylig har jeg bildt mig selv ind, at jeg ikke er særlig vred. Nu har jeg opdaget, at jeg har vrede i mig, men jeg er ikke god til lade vreden komme til udtryk. I stedet bider jeg vreden i mig.

Jeg skumler.
Passiv vrede er ret ucharmerende for omgivelserne, og det er heller ikke rart for mig selv. Jeg undertrykker en super vigtig følelse. En følelse, der er lige så vigtig at eje som alle de andre gode følelser (glæde, sorg, frygt etc) Og der sker selvfølgelig det, som jeg har skrevet en hel bog om og undervist om igennem et halvt liv: Den undertrykte følelse sætter sig i kroppen som spændinger.

Av. Og av.
Og ja, der er en masse ordsprog, der dækker det her fænomen. Noget med skomagerens børn. Og en bjælke i øjet. I know. Men nu ved du det. Jeg er heller ikke perfekt, når det kommer til den 2. ledestjerne i Bodyfulness (Tillad alle følelser - både de lyse og de mørke). Til gengæld elsker jeg at blive klogere på mit fag og på mig selv. Derfor har jeg igennem den seneste tid læst en masse om vrede og gravet dybt i mig selv. Når jeg skriver alt det her til dig, er det fordi, at du måske også har et lidt anstrengt forhold til vrede. Er du kvinde er sandsynligheden i hvert fald stor.

Jeg har lavet en helt kort "talk" til dig på 5 minutter, hvor jeg fortæller om vrede og giver dig en øvelse. Jeg er selv pjattet med podcasts, så jeg forestiller mig at dyrke lydformatet mere i fremtiden. Hvis du gerne vil have flere lydfiler, så start med at klikke på denne.
I øvrigt; Hvis du har en lille deja vu-fornemmelse, så er det måske, fordi jeg skrev om vrede for noget tid siden. Her svarede præcis 65.5% af jer, at I havde det svært med vrede.

Mærker du din vrede, er der i øvrigt en god mulighed for, at du også kan mærke dit hjerte. Forrige lørdag opfordrede jeg dig til at teste din 8. sans - evnen til at mærke kroppen indefra. Jeg spurgte, om du kan mærke dit hjerte slå.

2 ud af 3 svarede, at I kan mærke hjertet ved hjælp af den 8. sans.
Resten kunne enten ikke mærke hjertet - eller kunne "måske" mærke hjertet.

Jeg får lyst til at gentage budskabet fra sidste gang: Den 8. sans kan trænes. Du kan lukke øjnene og gå i gang lige nu 😌

Seneste nyt fra Bodyfulness-land er, at det store 10-ugers forløb er gået i gang. Jeg havde håbet, at vi kunne komme op på 100 deltagere. Det er mange, men man skal jo forestille sig det, man ønsker, ikke.

Status: Præcis (ja, lige præcis!) 100 kvinder er med 🎉
I dagene op til forløbet lavede jeg et webinar med en times bodyfulness. Virkelig mange har spurgt, hvor de kan se det igen. Jeg har ladet sessionen ligge i den store Bodyfulness-gruppe på Facebook. Scroll lidt ned, så finder du sessionen fra 1. februar. Hvis du ikke er med i gruppen, synes jeg, at du skal blive medlem. Jeg deler jævnligt tanker, nye aktiviteter, og det er der heldigvis også andre, der gør 🧡

Nok ord herfra. Ha' en rigtig dejlig weekend og husk at tjekke de kommende retreats nederst.
Karina Helsted Moe med hue
Varme hilsener
Karinas signatur

Se alle vores kommende retreats her

Bodyfulness ApS
Ved Skansen 10
3390 Hundested
CVR: 42660663


+ 45 27 21 11 95
info[@]bodyfulness.dk
crossmenu