fbpx
dybe vejrtrækninger på stranden

Træk vejret dybt og få mere energi

 Lad os starte med en lille leg.

Du sidder formodentlig og kigger på din telefon lige nu. Måske sidder du på toilettet. Jeg håber, at du sidder helt afslappet og har tænkt dig at læse dette indlæg igennem, men jeg ved godt, at din opmærksomhed sikkert er på vej til et nyt sted. Du har flere mails, der ikke er læst. Du har en notifikation fra en Facebook-app, eller også skal du nå noget. Måske bliver du endda lidt irriteret over, at jeg ikke kommer til sagen (irritation er naturligt, når vores såkaldte sympatiske nervesystem bliver aktiveret). Okay, undskyld min drillende indflyvning. Jeg håber, at du stadig er med mig. Jeg vil nemlig spørge dig, hvad du mærker i brystet lige nu?

Hvad mærker du i brystkassen lige nu?
Prøv at lukke øjnene og mærke efter. Bare i 5 sekunder. Lige nu.

Okay, hvad mærker du?

Jeg gætter på, at du enten:

1) Ikke rigtig mærkede noget

2) Helt automatisk begyndte at trække trække vejret dybere for at mærke efter

Hvis dit svar er 1, vil jeg opfordre dig til at prøve at trække vejret dybt nu. Fyld dine lunger, så meget du kan, og slip luften på én gang med et suk. Gentag 5 gange. Prøv så at mærke efter i din brystkasse igen.

Forklaring: skal du mærke dig selv indefra, har du brug for at aktivere det parasympatiske nervesystem (det afspændende nervesystem). Og din dybe vejrtrækning er den mest direkte vej til netop at påvirke det parasympatiske nervesystem.

Bodyfulness indeholder både yogaflow, frie bevægelser og nærværsøvelser. Men uanset hvad vi laver, er det dybe åndedræt med os. Og nu ved du hvorfor. Det er den bedste genvej til at kunne mærke os selv indefra. At være fuldt ud til stede. 

Derfor har jeg lavet et 3-ugers forløb, som alene fokuserer på det særlige dybe, sammenhængende åndedræt vi bruger i Bodyfulness. Du kan tage det som selvstudium og ind imellem som del af en gruppe.  

Jeg har lyst til, at så mange som muligt skal lære at bruge åndedrættet bevidst. At være i stand til at trække vejret dybt og forbinde sig med sig selv. 

Derfor er forløbet billigt, enkelt at gå til, og du kommer til at mærke de vigtige fordele ved at aktivere dit afspændende nervesystem. Og så er det pludselig ikke en leg længere ... 

Karina Helsted Moe med hue
Varme hilsener
Karinas signatur

Se alle vores kommende retreats her

Bodyfulness ApS
Ved Skansen 10
3390 Hundested
CVR: 42660663


+ 45 27 21 11 95
info[@]bodyfulness.dk
crossmenu