Hold #2 starter i 27. januar 2026 - intromøde 3.11
Kroppen i psykoterapi er en efteruddannelse for dig, der er psykoterapeut, psykolog eller på anden måde arbejder terapeutisk med andre mennesker. På efteruddannelsen får du en række konkrete greb til at hjælpe dine klienter ned i kroppen - og ned i følelserne. Du styrker din evne til at inddrage din egen og dine klienters kropslige intelligens.
Intromøder
Er du nysgerrig på uddannelsen, men savner mere viden, eller har lyst til at møde Karina, så vær med på et gratis intromøde over zoom. For både krop og hoved.
Klienter, der har glæde af psykoterapi, har én grundlæggende ting til fælles: De er i stand til at vende opmærksomheden indad og være i kontakt med deres følelser. Det har forskning dokumenteret i årtier. For at opnå store forandringer er det altså nødvendigt ikke bare at tale om sine følelser, men at mærke følelserne. Eller sagt med andre ord: Hvis psykoterapi skal være succesfuld, er det afgørende, at klienter får hjælp til at mærke deres krop og følelser indefra.
“Samtaler kan skabe forståelse, men forandring sker først, når vi mærker kroppen og føler det, vi taler om.”
7 centrale principper for uddannelsen:
Sammenhæng mellem krop og psyke: Krop og sind er ikke adskilte, men to sider af samme helhed, som gensidigt påvirker hinanden.
Følelser udspiller sig i kroppen: For at komme i kontakt med sine følelser må man mærke sin krop. Man kan ikke tænke sig til en følelse.
Kroppens hukommelse: Ved at rette opmærksomheden mod kropslige fornemmelser og bevægelser kan vi afdække erindringer og ubevidste mønstre.
Kropslig lytning: At lytte professionelt til kroppens nonverbale sprog kan guide både klient og terapeut til, hvad der har behov for opmærksomhed i øjeblikket.
Frigørelse af spændinger og smerter: Krops-psykoterapeutiske teknikker kan hjælpe med at forløse psykiske traumer, der har sat sig som fysiske smerter.
Bedre følelsesregulering: Gennem øget kropsbevidsthed lærer vi at forstå og regulere vores følelser mere hensigtsmæssigt.
Styrket selvfølelse: Når vi forbinder tanker, følelser og kropslige fornemmelser, bliver vi mennesker bedre i stand til at mærke egne behov, grænser og ressourcer. Vi opnår en stærkere selvfølelse.
Hvad med din egen krop som terapeut?
Hvis du vil guide dine klienter ned i kroppen, er det vigtigt, at du selv er i kontakt med din egen krop. Derfor er uddannelsen i høj grad også en mulighed for at gå på opdagelse i dit eget indre, og du vil i løbet af uddannelsen få en dybere forståelse af dine egne mønstre og strategier. Når du lærer at forbinde dig med din egen krop, kan der opstå et dybere nærvær i terapien. Du åbner for et mere intuitivt arbejde med klienten. Og du trækker på en større viden, kreativitet og inspiration. Og vigtigt: du forebygger at blive udbrændt.
Når du har gennemført efteruddannelsen ...
har du lært en metode, hvor du kan hjælpe et andet menneske til at vende opmærksomheden indad og hente svar frem fra kroppen.
Og du har lært ...
Særlige teknikker, så du i højere grad kan hjælpe klienten med at få adgang til sine kropslige/følelsesmæssige ressourcer.
Hvordan du tackler forskellige typer af modstand hos klienten, når du inviterer til at vende opmærksomheden indad i kroppen
At bruge åndedrætsteknikker fra Bodyfulness til at forstærke eller formindske kropslige reaktioner og følelser.
At aflæse og følge en klients kropssprog.
At facilitere en nærværsøvelse ("landing") i indledningen af en session, som beroliger både dit og klientens nervesystem. Og dermed at sikre en lettere adgang til klientens kropslige erfaringer og følelser.
At have større tillid til dine egne kropslige fornemmelser i dit arbejde som terapeut.
Kendskab til ryste-teknikkerne fra Bodyfulness og udvidet brug af visualiseringer i din terapeutiske praksis.
Det siger deltagerne
Jeg har fået adgang til en side af mig, jeg ikke har haft fat i før. Fantastisk uddannelse, metode, undervisere og udbytte.
Anne Gramkow
Læge og psykoterapeut
"Bodyfulness i terapien kan virkelig åbne for nye bevidstgørelser og forløse dybe spændinger og traumer på en nænsom og respektfuld måde. Det har været en fantastisk oplevelse at deltage, og jeg kan varmt anbefale efteruddannelsen til alle, der vil arbejde med kroppen som helhed i terapien."
Marie Ougaard
Psykoterapeut, stressterapeut og master coach
"Jeg er virkelig glad for, at jeg tog uddannelsen. Jeg har fået en masse brugbar, overraskende og øjenåbende viden om, hvor meget vi kan gøre, når vi arbejder med åndedrættet. En viden, jeg kan bruge professionelt, men også helt personligt. Jeg har fået åbnet for ekstra lag i mig selv, som gør, at jeg føler mig mere i balance og har fået luft i brystkassen, maven og hjernen. Tak for det."
Jette Howalt
Psykoterapeut
"At anvende Bodyfulness i det terapeutiske rum åbner mulighed for at få adgang til erindinger og følelser i nervesystemet på en fin og kærlig måde, hvor klienten nænsomt får kontakt med sin krop og lader kroppen tale."
Marianne Ibsgaard
Can. pæd. i pædagogisk psykologi & familievejleder
"Som komplementær behandler har jeg fået en masse i værktøjskassen, som har givet mig en større indsigt i mig selv og mine klienter."
Bitten Gubi Mørz
Komplementær behandler
“Uddannelsen har givet mig en række værdifulde og dybe teknikker, der hjælper både mine klienter og mig selv med at opnå større indre ro. Jeg har på en kærlig måde lært i højere grad at lytte til kroppens signaler - og give dem plads.”
Carina Charlott Paamejer
Selvværdsterapeut og Sexolog
Åndedrættet følger dig
Du vil langsomt blive mere og mere fortrolig med det bevidste åndedræt - og dets muligheder. Når du har afsluttet uddannelsen vil du være i stand til at integrere åndedrættet i dit arbejde med klienter - og i din egen personlige praksis.
Hovedunderviser: Karina Helsted Moe
Når jeg som terapeut er i rum med en klient, guider jeg klienten indad. Og til at være med det, der er. Det er fristende at vende tilbage til tankerne og det rationelle, hvilket også kan være på sin plads i nogle situationer. Men de store forandringer sker, når vi er nærværende med kroppen og de sansninger og følelser, der udspiller sig i kroppen.
Siden år 2000 har jeg haft klienter og ledet retreats og kurser. Jeg er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF*, åndedrætsterapeut (Transformational Breath®) og yogalærer (RYT 500). Derudover har jeg deltaget i og arrangeret en lang række kurser, forløb og uddannelser.
Jeg har udviklet metoden Bodyfulness og er forfatter til bogen Bodyfulness - din vej tilbage i kroppen (2020). Bogen er pensum på flere psykoterapeut- og fysioterapeutuddannelser i Danmark.
Medunderviser: Jacob Berner Moe
En terapisession hos mig starter med en "landing". En kort nærværsøvelse, hvor jeg guider klienten til at mærke indad. På den måde gøder jeg jorden for en terapisession, hvor krop og følelser altid har en central rolle.
Jeg er emotionsfokuseret psykoterapeut fra EFT-instituttet og lever efter Leslie Greenbergs (grundlægger af EFT) mantra; "you have to feel it to heal it.". Derudover er jeg journalist og cand. mag. i litteraturvidenskab og filosofi. På efteruddannelsen trækker jeg også på min efterhånden mangeårige erfaring med yoga og mindfulness - og som medudvikler af metoden Bodyfulness.
Min rolle på uddannelsen er at være hjælpelærer. Jeg holder i trådene, siger nogle nørdede ting om teorien, og giver kærlig feedback i de praktiske øvelser.
Fakta om efteruddannelsen Kroppen i psykoterapi
Hvem: Uddannelsen er for dig, der arbejder terapeutisk med andre mennesker. Du er typisk psykoterapeut eller psykolog. Tilhører du en anden faggruppe, har du mulighed for at få dispensation. Det er en betingelse for at deltage på uddannelsen, at du har erfaring med at arbejde med dig selv terapeutisk.
Hvornår: Hold 2: 27. januar 2026 - 19. april 2026
Holdstørrelse: 15 pladser
Hvordan: Kernen i uddannelsen er 2 fysiske retreats à 4 dage. Derudover er der 3 live-sessioner på Zoom, arbejde i mindre træningsgrupper og adgang til online-øvelser via en app.
Retreats: Fyrregaarden, Gudmindrup Strand i Odsherred. (Retreats på Fyrregaarden: 19.-22. februar & 16.-19. april 2026)
Live-sessioner: 2 timers sessioner via Zoom. Kort oplæg, runder og spørgsmål, demonstrationer af teknikker og fælles nærværsøvelser.
Træningsgruppe: Imellem de to retreats kan du arbejde med teknikkerne over for (trænings)klienter. Og du har mulighed for at deltage i mindre træningsgrupper med andre deltagere.
Praksis: Igennem uddannelsen er der adgang til en særlig online-platform med lydfiler og øvelser. Herigennem opbygger du din egen praksis. (minimum 15 minutter dagligt)
Fællesskab: Du får adgang til et lukket forum, hvor du kan stille spørgsmål og dele oplevelser med de andre deltagere.
Litteratur: Bogen Bodyfulness - din vej tilbage i kroppen (2020) er hovedpensum. Derudover vil der blive inddraget faglitteratur om bl.a. focusing. (oprindeligt Eugine Gendlin)
Terapeutisk retning: Oplevelsesorienteret. Fokus er på, hvad der sker lige nu og her i terapien. Terapeuten hjælper klienten til at få adgang til sit følelsesliv for at give mulighed for udvikling. Tilgangen er fænomenologisk, hvilket bl.a. vil sige, at det altid er klientens subjektive virkelighed, der er i centrum.
Form: Denne efteruddannelse er først og fremmest en praktisk uddannelse. Den er lige så meget for kroppen som for hovedet. Og den er lige så udviklende på det personlige som det professionelle plan. Indholdet er opdelt i 3 dele: - Bodyfulness-øvelser og nærværstræning. - Praktiske øvelser med henblik på at inddrage kroppen i terapi. - Refleksion og teori vedrørende inddragelse af kroppen i praksis mv.
Diplom: Når du afslutter uddannelsen modtager du et certifikat. (der vil ikke være eksamen)
Pris: 27.500 kr incl moms (early bird inden 5.11 - derefter 32.000 kr incl. moms). Inkluderer kost og logi på de 2 retreats à 4 dage. Tillæg for enkeltværelse: 2000 kr. incl moms
Ratebetaling: Du har mulighed for at betale i fire rater. Uden gebyr.
Ny lækker sauna
Yogasal
Spisesal
Fyrregaarden er en tidligere feriekoloni, og den er vores hyggelige mødested på 2 retreats à 4 dage. Fyrregaarden ligger i Odsherred, godt en times kørsel fra København og kun 20 minutter fra Odden Færgehavn (hvis du sejler fra Århus til Odden). Vi er en kort gåtur fra en af Danmarks smukkeste sandstrande, omgivet af klitter og lyngområde.
Et stærkt og varmt fællesskab
Uddannelsen varer i alt 2 måneder. Du kommer på 2 retreats à 4 dage. Du deltager i en lille træningsgruppe. Du deltager i 3 live-sessioner med demo-sessioner. Og igennem hele forløbet er der adgang til en lukket gruppe for alle deltagerne. Det dybe arbejde vil danne nære og varme relationer mellem dig og de andre deltagere, som kommer til at styrke din egen personlige og professionelle proces.
Indhold på uddannelsen
Uddannelsen forløber over 3 måneder. Kernen er 2 fysiske retreats à 4 dage - dertil kommer et udbygget online-univers. Undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser, så du hele tiden får mulighed for at afprøve og erfare det teoretiske stof i praksis.
Online-univers - din egen praksis Under hele uddannelsen har du adgang til et online-univers med bl.a. lydfiler og videoer, der styrker kontakten til din krop og dine følelser som terapeut.
• Daglig praksis på ca 15 min. (afspænding/nærvær) • Bodyfulness med fysiske øvelser og nærvær. • Vend opmærksomheden indad og lyt til dine følelser. • Brug af åndedrættet til at forstærke og berolige følelser i din krop. • Intro til indre-barn-visualiseringer og rysteteknikker.
Alle Zoom-sessioner ("Klassens time") optages og lægges efterfølgende ind i dit online-univers. Ligesom demo-sessioner fra de 2 retreats også bliver lagt ind i dette lukkede rum.
1. retreat - 19.-22. februar 2026 • At styrke kontakten til egen krop og egne følelser som fundament for terapeutisk nærvær. • Hvad har din egen krop med sig fra barnsben? • Forståelse af spejlneuroner og nærværskemi. • At facilitere en "landing" for terapeut og klient som indgang til en session. • Kunsten at lytte indad, mens du lytter udad som terapeut. • Om at læse klientens non-verbale sprog. • De bedste betingelser for at invitere kroppen ind i det psykoterapeutiske rum. • Spørgeteknikker, der aktiverer kroppens sansning og oplevelse. • Sådan støtter og fastholder du klientens indre opmærksomhed.
2. retreat - 16.-19. april 2026 • Klientens ubevidste strategier og modstande mod at mærke sin krop og følelser. • Forståelse af traumeresponser. • Sådan møder du klientens modstand mod at mærke og være med svære følelser? • Hvilke barrierer har du som terapeut, når du skal være med klienten i stærke følelser? • 2 åndedrætsteknikker som en aktiv ressource i terapisessioner. • Brug af metaforer og visualiseringer som redskab til at komme i kontakt med krop og følelser. • Hvordan møder du rystelser og andre usædvanlige kropsudtryk i det terapeutiske rum?
På begge retreats starter og slutter alle dage med en times kropslig praksis. Kræver ingen forkundskaber.
Din investering i uddannelsen
27.500 kr incl moms(Early bird indtil 1.10 2025 - herefter 32.000 kr incl moms) + 2.000 kr incl moms i tillæg, hvis du ønsker enkeltværelse)
Du har mulighed for at betale i 4 rater. Uden gebyr. Uddannelsen skal dog være betalt inden uddannelsesstart.
Du søger om optagelse ved at klikke på nedenstående knap og udfylde et par spørgsmål. Herefter vil der være en kort optagelsessamtale med Karina Helsted Moe. Samtalen er gratis.
Der er gode muligheder for at få skattemæssigt fradrag for udgifter til en efteruddannelse. Herunder nogle helt overordnede rettesnore. Har du spørgsmål, bør du henvende dig til skat.
Er du selvstændig? SKAT giver dig som hovedregel ret til fradrag for efteruddannelse (=uddannelse, der understøtter og vedligeholder allerede afsluttet grunduddannelse).
Er du arbejdsgiver? Arbejdsgivere kan trække udgifter til medarbejders erhvervsrelaterede uddannelse fra. (Men altså ikke kurser, der kun har et privat formål)
Betaler du selv for uddannelsen? Kan du trække udgifterne fra i skat, hvis altså kurset har til formål at vedligeholde/ajourføre din uddannelse. Obs: Der er ikke fradrag for de første 7.000 kr. (bundfradrag i 2024).
Er du lønmodtager? Har du mulighed for at bruge den såkaldte bruttolønsordning. Din arbejdsgiver betaler uddannelsen og modregner beløbet i din bruttoløn. Det koster dermed ikke din arbejdsgiver noget, og du betaler selv, men med dine lønkroner før skat, hvilket oftest kan spare dig for det halve.
Fortryder du - eller ønsker du at afbestille?
Når du er tilmeldt uddannelsen gælder vores "handelsbetingelser". 👇
"Ved afbestilling på e-mail (info@bodyfulness.dk) 60 dage (eller mere) inden uddannelsesstart, refunderes det fulde beløb minus 5.000 kr. Ved afbestilling 30-60 dage før uddannelsesstart refunderes det fulde beløb minus 10.000 kr. Ved afbestilling mindre end 30 dage før uddannelsesstart refunderes beløbet ikke."
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentagne besøg. Ved at klikke på "Accepter alle", giver du samtykke til brugen af alle cookies. Du kan dog besøge "Cookie-indstillinger" for at give et kontrolleret samtykke.
Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse bliver de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, gemt i din browser, da de er essentielle for, at hjemmesidens grundlæggende funktionaliteter fungerer. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger denne hjemmeside. Disse cookies vil kun blive gemt i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional
11 months
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy
11 months
The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.